
Togbaner kan ofte begrænse din kreativitet, fordi de typisk kun passer sammen med togbaner af samme mærke og type. Men med Track connectors kan du kombinere togsæt fra forskellige mærker og pludselig kan din bane nå uanede højder.
Togbaner der går højt op i luften
Når vi bygger med tog, skal der helst være frie muligheder for at bygge en kreativ og vild bane, uden begrænsninger. Ofte oplever vi dog at ledene mellem togskinnerne er ufleksible og/eller skrøbelige i bindeledet, så man for eksempel ikke kan have togskinner der går i forskellige vinkler. Her kan vi ofte være begrænset til kun at kunne bygge helt plant.
Når Track Connectors kommer på banen er det dog ingen sag. Nu er togbanen mere holdbar og fleksibel, og det gør at du har mere frihed til at bygge præcis som du vil. Brug byggeklodser til at lade togskinnerne komme højt op i luften, for derefter at synke helt ned mod gulvet. Nu kommer det kære tog på en noget vildere tur, hvor det både skal tøffe langsomt op af bakken og suse hurtigt ned igen.
Hvor lang kan din togbane blive?
Har I togskinner fra forskellige mærker liggende, som ikke passer sammen? Det kan være at andre i jeres familie, som fætre og kusiner også har togsæt fra andre mærker end jeres? Nu kan det hele bygges sammen. Få mange sjove timer til at suse afsted med at planlægge og bygge jeres store, fantastiske togbane. Se hvordan den blot vokser og bliver fyldt med kreative detaljer og inputs fra jer alle, hver især. Vi er sikre på at både far, onkel og bedstefar vil blive imponeret, når de ser jeres togbane blive større end de nogensinde har oplevet i deres egen barndom.
Lav vilde sving med Track Connectors
Track Connectors forbinder ikke blot forskellige slags togskinner. Deres fleksible egenskaber giver skinnerne mere stabilitet, så du kan lave seje og skarpe sving. Nu bliver det pludselig en særligt vild tur for det kære tog og de spændte passagerer. Nu kan du også gå togskinner gå ind under og hen over hinanden, helt uden begrænsning. Din togbane holder bedre og vil ikke falde fra hinanden ved den mindste skæve vinkel - som vi ellers kender det fra træ togskinner uden Track Connectors. Brug selv samme træ togskinner og oplev helt nye funktioner og uanede muligheder, for at lade togbanen gå frit rundt i hele stuen eller børneværelset.
Lad togbaner bringe glæde gennem generationer
Togskinner er et stabilt håndværk, som er utroligt holdbart, på trods af vild leg med krudtugler. Mange familier har togbaner der går fra barn til barn igennem mange generationer. Ofte sker det dog at barnet også får nye togsæt i gave, som måske er af en helt anden type. Det kan være at det nye togsæt er af plastik eller blot har led, der ser helt anderledes ud.
Her kan tidligere generationer frygte, at der nu ikke vil blive leget med det gode, gamle, hyggelige togsæt, fordi det nu er blevet erstattet af den nyere og smartere model. Men med Track Connectors kan vi forene det gamle og nostalgiske med det nye. Sådan kan I tage begge togbaner i brug og vi er sikre på at den gode gamle togbane vil blive taget i brug igennem mange år og generationer endnu.